Disse bestemmelser gælder, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
Priser
Priser er ekskl. moms og ved ændring i indkøbspriser, valutakurser, toldsatser og afgifter udenfor vor kontrol, forbeholder vi os ret til at levere til gældende dagspris.
Levering
Ordrer over kr. 1.500,- ekskl. moms leveres frit (ekskl. Grønland og Færøerne). Ved mindre bestillinger tillægges et forsendelsesbidrag på kr. 75,- ekskl. moms.
Reklamation
Hvis det leverede antal varer ikke svarer til det, på fakturaen, angivne eller der er skader på varen eller skader på emballagen, sket under transporten, skal modtageren straks påtale dette for transportøren og gøre påtegning på fragtbrev eller følgeseddel. Samtidig skal leverandøren informeres om skaden.
Ved skader og mangler i leverancen skal modtager straks meddele dette til Handicare A/S og transportør.
Returvarer
Returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale og der gøres opmærksom på, at varer, som er hjemtaget eller fremstillet specielt, ikke kan returneres. Varer modtages kun retur ubrugte og ubeskadigede i original emballage og forsendelsen sker for afsenderens regning. Ved returnering skal varen ledsages af fakturakopi eller følgeseddel samt henvisning til den person fra Handicare A/S, der har indgået aftalen.
Ved fejl fra vor side betaler Handicare A/S alle omkostninger. Returnering af varer 45 dage efter fakturadato kan ikke finde sted og kreditnota fremsendes ikke.
Garanti
I henhold til købelovens regler.
Gennemsyn
Varer leveres til påsyn for en periode på 14 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt. Såfremt varen ikke er returneret inden for tidsperioden, kan der ikke udstedes kreditnota. Ved returnering af varer, forventer vi modtagelse i samme stand som fremsendt. Såfremt dette ikke overholdes, fremsendes faktura for evt. beskadigede dele eller rengøring.
Betalingsbetingelser
Netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt. Såfremt betalingsfristen overskrides, tillægges rente efter Renteloven.
Ved salg til ikke-kontooprettede kunder betales der forud for varen pr. check eller bankoverførsel.
Ejendomsforhold
Varer, der er leveret til gennemsyn på udvalgsnota, er og forbliver Handicare A/S’s ejendom, indtil den fulde købesum inklusiv rente og omkostninger er betalt. Køber må ikke sælge, pantsætte, fremleje eller udlåne varer i udvalg. Ligeledes må køber ikke anvise varerne til genstand for udlæg eller udpantning. Varer til gennemsyn på udvalgsnota må ikke flyttes til anden adresse uden Handicare A/S’s samtykke. Handicare A/S er berettiget til når som helst at besigtige de, i udvalg, varer og forvisse sig om deres tilstedeværelse.
Endvidere er Handicare A/S berettiget til at afhente varerne, såfremt købers bo tages under Skifterettens behandling, som betalingsstandsnings- eller konkursbo, akkordforhandlinger indledes, udlæg eller udpantning foretages i købers løsøre.